Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespillerinde, instruktør og forfatter, har i sit arbejde med litteratur og film altid fokuseret på mennesker, der ufrivilligt kastes ud livets svære omstændigheder. Med skarpt blik for at synliggøre krise, uretfærdighed og sociale skævheder, giver hun stemme til de oversete skæbner, som derfor har særligt behov for opmærksomhed og omsorg.
Anne-Grethe siger:
”Organdonation redder liv, og derfor er det afgørende at støtte de pårørende i at træffe de svære beslutninger på vegne af deres kære samt støtte dem i den hårde tid, der følger efter, beslutningen er truffet. Organdonation redder liv. Støt derfor både de som giver liv og de som får liv”.
Foto krediteres til fotograf Isak Hoffmeyer.
Maja Torp
Majas grund til være ambassasdør siger hun her:
"Jeg har valgt at bakke op om foreningen Værdig, fordi jeg i mit politiske arbejde ofte støder på bekymrede og udmattede forældre til børn, der har det svært – men uden, der er nogen former for hjælp og støtte at hente til forældrene, der dagligt kæmper med at holde sig oven vande, passe job og på alle måder være ressourceperson for barnet. At blive mødt med forståelse og støtte som forældre i denne situation er derfor helt afgørende"
Bjarke Godske Baisner er frontfigur i bandet Queen Machine og læge på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Som læge har Bjarke et stort fokus på organdonation, og så har han desværre også selv mistet venner i en alt for tidlig alder
Bjarke Godske Baisner siger:
”At tale om organdonation har altid været vigtigt for mig. Det er et emne, der fortjener åbenhed og plads i vores samtaler. Jeg har desværre oplevet at miste venner i en alt for tidlig alder, og her blev spørgsmålet om organdonation en del af virkeligheden. De oplevelser har gjort et dybt indtryk på mig og vist, hvor vigtigt det er at tage stilling – for sin egen skyld og for dem, man efterlader.
Jeg går helhjertet ind for organdonation, men for mig handler det også om at tage hånd om de pårørende. Når familier står i den svære situation, hvor de skal sige farvel til en, de elsker, samtidig med at de skal forholde sig til organdonation, er det afgørende, at de mødes med støtte og omsorg. Her gør Værdig en vigtig forskel. De sørger for, at forældre og pårørende får den nødvendige 'iltmaske', mens de selv kæmper for at være der for deres børn eller familiemedlemmer i en svær tid.
Jeg er stolt over at være ambassadør for Værdig, fordi jeg tror på deres mission: At hjælpe familier med at navigere i de svære valg og give dem et pusterum midt i en overvældende situation. Mit håb er, at vi sammen kan skabe flere samtaler om organdonation, hjælpe flere med at tage stilling og sikre, at de pårørende mødes med støtte, når de har allermest brug for det”
Organdonation kan forbedre, forlænge eller redde livet for kritisk syge patienter. Gennem mit arbejde på intensiv ved jeg, at organdonation som praksis i sundhedsvæsenet er forbundet med vanskelige etiske overvejelser. Det skyldes først og fremmest at der er en direkte afhængighed mellem modtagerens behov og et andet menneskes død. De som arbejder med organdonation har derfor stort fokus på, at der tages vare både på hensynet til giverne samt modtagerne af organer. Gennem Værdig kan vi hjælpe hinanden med at dele erfaringer, så vi til stadighed udvikler organdonationsforløb med fokus på de mennesker der er involveret og deres oplevelser. Det er et arbejde jeg gerne vil være med til at sætte fokus på.
Det giver vanvittig god mening at indgå strategisk samarbejde med Maj Kær og hele team Værdig. Vi står nemlig for de samme værdier, og vi ønsker. at pårørende skal være sig selv. VÆR DIG, som Maj siger. Pårørende skal opleves som de mennesker, de er og ikke bare dem, der er pisseirriterende. Vi ønsker samtidig at give pårørende en varm hånd i ryggen. Vi kan kun løfte denne opgave i fællesskab og med det rette menneskesyn.
Tidligere donationsansvarlig samt intensivsygeplejerske.
Tab af noget eller nogen vi holder af udløser sorg. Sorg er et grundvilkår i mennesket liv da alle oplever tab. Når en man holder af dør, og giver deres organer videre til andre, kan sorgen over tabet, for nogen, udvides med stolthed og meningsfuldhed. Ikke at der er mening i, at en man elsker dør, men når nu livet og døden er som den er, måske lidt mening i det videre liv – trods alt.
Når man modtager organer fra andre og derved liv, ligger der en potentiel ydmyghed og taknemmelighed til det menneske, som har afgivet organerne og til den familie, som lever videre med deres sorg. Det er ind i disse menneskelig vilkår, at Foreningen Værdig arbejder, og jeg er ydmyg over, og glad for, at kunne bidrage til dette vigtige arbejde.
Lucas arbejder til daglig i Executive Cognito, hvor han har ansvaret for at sammensætte netværk bestående af direktører og bestyrelsesmedlemmer med fokus på værdifuld sparring og kompetenceudvikling.
Dette siger Lucas om at være Erhvervsambassadør hos Værdig:
Jeg har altid haft en kommerciel tankegang og brænder for at skabe forbindelser og værdi gennem relationer. Gennem årene har jeg opbygget et stærkt og bredt netværk, som jeg aktivt bruger til at skabe muligheder – både for virksomheder og mennesker.
Derudover har jeg en særlig passion for automatisering og for at gentænke processer på nye og moderne måder.
Jeg er stolt over at være blevet Erhvervsambassadør for Værdig, fordi formålet bag organisationen rører mig dybt. Det giver mening for mig at bruge min energi og mit netværk på noget, der skaber reel værdi for andre – og jeg glæder mig til at bidrage aktivt til Værdigs vigtige arbejde.
Vi har et fantastisk hold af frivillige, der hver især bidrager med deres unikke kompetencer for at gøre en forskel og bidrage til realisering af Værdigs formål.
Udover dem, der er på organisationsdiagrammet har vi mange flere, der står klar og gerne vil bidrage, når vi kommer længere i processen.
Det siger Iben om at være frivillig hos Værdig:
"Som Værdig Foreningens grafiske designer, sikrer jeg at vores brandidentitet og materialer fremstår knivskarpe, professionelle og nærværende - Det var afgørende for mig at skabe en varm og empatisk visuel identitet som omfavner de pårørende, og balancerer nærvær og faglighed.
Jeg startede oprindeligt som frivillig hos Værdig, mens jeg var jobsøgende, for at opnå mere erfaring til mit CV. Men hurtigt blev det så meget mere end det. Jeg blev hurtigt inspireret af Majs fortælling, og hendes mission om at det skal være Værdigt at være pårørende. Jeg har selv prøvet at sidde som pårørende til både forløb med akut sygdom og dødsfald, og jeg kender selv til når "livet tager en drejning". Det betyder meget for mig at jeg med min frivillighed kan gøre en forskel, der hvor det mærkes af mange familier og pårørende - i håb om at gøre den svære tid bare lidt nemmere at komme igennem."
Læs hele opslaget ved at klikke på billedet
Det siger Anna om at være frivillig hos Værdig:
"Jeg har oplevet at være pårørende – ikke til organdonation, men til kritiske sygdom flere gange. Og så har jeg selv været kritisk syg, hvor mine forældre var pårørende, og jeg så fra sidelinjen, hvor hårdt det var for dem. I 2007 var jeg få timer fra at miste livet. Sådan gik det heldigvis ikke. Bagefter traf jeg en beslutning om at melde mig som organdonor, for på den måde ville min familie ikke være i tvivl, hvis de nogensinde skulle befinde sig i en lignende situation igen."
Læs hele opslaget ved at klikke på billedet
Det siger Anna siger om at være frivillig hos Værdig:
"Jeg blev frivillig hos Værdig, fordi jeg brænder for at gøre en forskel i samfundet. Værdig's mission om at støtte og hjælpe pårørende til alvorligt syge talte virkelig til mig, og jeg ønskede at bidrage til at skabe en positiv forandring. Derudover har jeg været tæt på vores stifter, Maj, og har et brændende ønske om at støtte op omkring hende. Jeg har ikke selv oplevet at være pårørende til en alvorligt syg person. Mit arbejde for Værdig giver mig en dybere forståelse og empati for de udfordringer, som pårørende står overfor, og det motiverer mig til at støtte andre der kommer i sådanne situationer."
Det siger Karin om at være frivillig hos Værdig:
"Jeg holder af at bruge tid på noget, der giver mening, og derfor meldte jeg mig som frivillig i Maj Kærs organisation Værdig, hvor min opgave bliver at koordinere og varetage forskellige marketingopgaver. Jeg har det sådan, at når man selv har overskuddet til det, så skal man også give noget tilbage. Og da jeg er i en situation, hvor jeg godt kan tillade mig at bruge noget tid på frivilligt arbejde, så var det oplagt at hjælpe Maj med at udbrede kendskabet til Værdig."
Vi mangler endnu en forperson for bestyrelsen - kontakt os, hvis du mener, at du har et match!
Vi har brug for en person med;
- Erfaring som forperson
- Politisk tæft
- Hjertet på det rette sted